Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Cream Ale

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Ølfabrikken Ale Gylden Danmark 4.7 %
Klik for at se i fuld størrelse

Karakterer:
Thomas:
Anders:

Noter:
Dufter er lidt blomstret og frugtig fra amarillo humlen. Skummet er svagt og hvidt, og ikke specielt "flødeskumsagtigt", som navnet ellers lægger op til. Smagen er let blomstret, men også med en god frugtighed af abrikos og fersken, der giver øllet karakter og gør den "humlet". Eftersmagen er godt bitter, men ikke videre lang. Denne øl må vel mest betegnes som en tørstslukker, omend i den smagfulde ende.
Bonusinfo:
Brygget med havregryn, for at gøre den ekstra blød i munden.


Kommentar skrevet af Stefano - 14/09-06
Denne Cream Ale har en god aroma og en lækker "creme skum". Smagen er let krydret med et hint af frisk frugt - abrikos?
Den er dejlig behagelig at drikke, dog ikke så fyldig i smagen som mange andre øl fra Ølfabrikken.

Kommentar skrevet af Flemming Petersen - 11/07-06
Ølfabrikkens Cream Ale dufter rigtig dejligt og sensommer-agtigt af især hyldeblomst, men tilmed også af blommer, abrikos, og lidt af fersken. Smagen er god, men desværre ikke så kraftig som duften lægger op til, medmindre man virkelig smager godt efter. Humlen giver en god smag og er specielt i bitterheden relativt kraftig, men virker netop også derfor ude af trit med resten af øllen der kan virke lidt kedelig og kønsløs til tider. Cream'en i denne Cream Ale kan jeg ikke rigtig finde frem til, og eftersmagen giver for mit vedkommende underlige associationer til sæbe, men alt i alt er det da en øl der fortjener 6 men næsten 7 stjerner.

Kommentar skrevet af Slemmert - 04/04-06
En øl jeg aldrig blev helt ven med. Ordet Cream hang slet ikke sammen med de fantasien min gane kunne fremtvinge da den modtog denne øl. Øllen havde mellem krop, og en rimelig bitter profil. Fine humlearomaer med lidt honningprofil. God og velbalanceret gæroplevelse, men den cremede fornemmelse fik jeg ikke fat i. Måske har de brugt Cream the i min flaske som en bonus.

Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 4698859 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3467 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login