Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

The Algorithm is Broke

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Deya Brewing Company Ale Strågul England 7.5 %

Karakterer:
Thomas:
Anders: Ikke anmeldt

Noter:
Dufter yderst velhumlet og voldsomt parfumeret af tropiske frugter. Skummet er hvidt og lidt svagt, men meget cremet og har en god holdbarhed. Smagen er ekstremt fed og fyldig og føles både blød og nærmest olieret i munden. Det første der rammer smagsløgene er en herlig parfumeret og ekstremt frugtig note af humle, med markante noter af passionsfrugt, mango og papaya, men også en let sødme og en god bund af alkohol. Eftersmagen er moderat bitterhumlet og har et overraskende stort kick fra alkoholen, men ikke mere end at de kraftige humlenoter stadig dominerer, men dog slår over og bliver lidt mere urteagtige med noter af harpiks.
Herlig NEIPA med masser af humle og lækkert at den ikke er alt for sød, men faktisk har lidt kick fra alkoholen, men særligt den dybe humlesmag der fylder hele mundhulen ud og varer utroligt længe trækker op og får øllet til at fremstå ganske harmonisk og komplekst på samme tid.
Bonusinfo:
Mæskehumlet med Idaho 7 og Sabro. Tørhumlet med Ekuanot CRYO, Mosaic BBC og Idaho 7.


Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 2863701 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3153 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login