Sortering af hele databasen:
Søgning på databasen:
- Nyheder -
- Om siden -
- Top 20 -
- Om øl -

Big Foot

Bryggeri Type Farve Land Alkoholprocent
Sierra Nevada Ale Brun USA 9.6 %
Klik for at se i fuld størrelse

Karakterer:
Thomas:
Anders:

Noter:
Dufter kraftigt af humle, alkohol og sødme. Det lysebrune skum er rimeligt tæt, og har en udmærket holdbarhedl. Smagen er utroligt sød og maltet i starten, men det er kun en stakket frist for hurtigt afløses den af en ekstrem bitterhumle. Den ektreme bitterhumle fortsætter i eftersmagen, der bare bliver ved og ved. Personligt har jeg prøvet at børste tænder om aftenen inden jeg gik i seng, men om morgenen kunne jeg stadig smage humlen. En humle-øl i særklasse.


Kommentar skrevet af Palle Jakobsen 22/10-05
Til Thomas.
Ja....okay...fair nok....den trækker jeg så tilbage den med etikketten. Men bigfoot havde altså også gemt sig godt...ham havde jeg sgu ikke set. Ydermere er der 2 cl mere i end jeg troede, så nu nærmer denne ale sig altså KRAFTIGT en topkarakter fra undertegnets side.

p.s Jeg har ingen bagside på min flaske eller noget bag front-etiketten hvor de hygger sig om bålet. Det snyd! Jeg må ud at købe mig en ny.

Thomas (Administrator)
Det må du undskylde Palle, det er ikke på bagsideetiketten, men under kapslen at man kan se dem riste skumfiduser sammen. Det er rimeligt stilet og gennemført, efter min mening, når man begynder at printe billeder ind i undersiden af sine kapsler.

Kommentar skrevet af Palle Jakobsen - 20/10-05
Bigfoot er den første øl jeg har smagt fra bryggeriet Sierra Nevada. Købt hos "Høkeren" ved siden af Nørrebro Bryghus. Det bliver dog absolut ikke den sidste! Bigfoot er en Ale. En stærk Ale. Med sine 9.6 % er vi meget henne i stil med en Barleywine. Bare bedre. Den dybe rød-brune farver går godt til dens tætte skum. Skummets holdbarhed forsætter i et godt stykke tid mens man smager på den frugtige Ale der kulminerer i en ekstrem bitter eftersmag.
Bigfoot går godt til dessert skulle jeg hilse at sige. Der hvor andre måske drikker portvin, kan jeg varmt anbefale denne Ale.
Jeg giver den 9 ligesom Thomas & Anders. Som sædvanlig med de stærke øl har jeg problemer med at drikke mere end der er i flasken (33 Cl). Øllen er lidt dyr og etikken er kedelig og intetsigende.

Men smagen!!!........

Svar fra Thomas (Administrator)
Tak for din fine anmeldelse Palle, den kandiderer helt klart til at blive oktober måneds bedste, med dertil følgende 2 øl fra Ølfabrikken.
Jeg har lige to kommenter til din anmeldelse. For det første synes jeg ikke etiketten er kedelig - tvært imod. Hvis man kigger efter kan man se Bigfoot gemme sig bag et træ, mens guldgraverens æsel prøver at hive ham væk (i bagdelen, hehe). På bagsiden kan man så se Bigfoot sidde og hygge sig ved lejrbålet sammen med manden og hans æsel, mens de ristet skumfiduser.
Den anden ting er at den kun sælges på 35 cl. flasker, så det er måske derfor den virkede så hård at komme igennem;-)

Kommentar skrevet af Ølkapsel - 14/08-05
Har snart prøvet dem allesammen fra Sierra Nevada, som jeg køber fra Vinens Verden i Odense. Big Foot er lig med big taste, dejlig øl.

Skriv en kommentar til denne anmeldelse
Til toppen
Der har været 4445211 besøgende siden d.9/11 - 2003
Til toppen
Der er i alt 3388 anmeldte øl i databasen
Et design af TeeVee - Login